PIA CHRISTENSEN
STAND #05
Pia Christensen er sidst i 50’erne, uddannet bibliotekar og grafiker, som hun også arbejder som. Pia har malet siden teenageårene. I de sidste 10 år har hun især malet med akryl på canvaslærred. Alle malerierne på udstillingen Works Art Fair er malet inden for det seneste år. Alle er malede på 4 cm dybe lærreder, så de kan hænge uden rammer, da motivet er malet rundt på kanterne.
Mange af Pias malerier tager udgangspunkt i hendes grafiske baggrund med lige linjer, afgrænsede felter og organiske former. Hun søger det enkelte og rene udtryk. Pia går meget op i farvesammensærninger, der gerne skulle ramme tidens trend. Maleriernes sjæl ligger i farvekombinationerne.
Den abstrakte udtryksform inviterer dig til at fordybe dig i tanker og følelser som malerierne fremkalder. Så måske ser du organiske former og skarpe linjer, måske ser du et ansigt eller et dyr. Det er helt op til dig.
WEBSITE: piach.dk
INSTAGRAM: @piach_art