LONE ARP
STAND #18
Lone Arp fortæller: “Mine værker opstår på tværs af flere discipliner, der på en eller anden måde er forbundet gennem min kærlighed til æstetik, sanselighed, farver og organiske former og bevægelse.
Objekter fra naturen, som for eksempel blomster, inspirerer med levende, bevægende former og farver, uanset hvilket medie der arbejdes med.
Jeg elsker ideen om at have frihed til at arbejde med forskellige udtryk og materialer, og ikke være i boks som noget bestemt.”
Lone Arps værker, som tager form af maleri, skulpturer og væg relieffer, er bygget op omkring en energi med et blidt sprog som er præget af bløde strøg og kurver, flere eller mange lag og refleksioner mellem lys, transparens og skygge.
Siden 2004 har Lone Arp skabt et udvalg af originale værker, ofte med en undertone af feminint håndværk og har ud over forskellige udstillinger hos kunstforeninger og virksomheder, blandt andet været optaget på den censurerede Forårsudstilling, Charlottenborg kunsthal og kunstnernes påskeudstilling, Århus kunstbygning.
INSTAGRAM: @arp.atelier