KURT DUE PEDERSEN
STAND #45

Kurt Due Pedersen laver skulpturer i træ, med fokus på naturen. Gennem gåture i skoven og langs stranden, bliver der skabt tanker og ideér, som omsættes til unikke skåle, skulpturer m.m. Hans øjne er altid rettet mod træ, som han møder på sin vej. Gerne træ med en historie bag sig, og træ der er fuld af spændende strukturer fra naturens side.

Det er hans mål, at alle skulpturer - og flere af skålene - skal indeholde momenter der er skabt fra naturens forunderlige side. Andre dele er forarbejdet, så det får den ønskede effekt og udstråling.

Ingen skulpturer eller skåle er farvet, brændt eller lign. Farve og struktur fremkommer ene og alene ved oliebehandling med forskellige klare olier.

WEBSITE: fredbodesign.dk
INSTAGRAM: @fredbodesign