HELLE KJÆRULF
STAND #10

Omdrejningspunktet i Helle Kjærulfs abstrakte billeder er alle naturen, den nordiske natur. Det er der, hun selv finder ro, og dér der kommer orden i kaos.

Selv om Helle ikke maler naturalistisk, opstår der ofte landskaber, men mere mentale landskaber. Dem, som hun kalder mindscapes. Helle Kjærulf er lige flyttet til Ebeltoft fra Aarhus og har både skov, strand, himmel og hav meget tæt på.

Helle sammenligner selv hendes malerier med et digt eller musik, en vej mod et udtryk, der til sidst falder på plads og giver mening, i første omgang for hende selv.

I maleprocessen benytter hun i høj grad af akrylfarvens vandige muligheder og blandingsmuligheder. Opbygningen er lag på lag i en harmonisk komposition og ofte med stor transparens. Hun arbejder med det meget intuitive og til tider tilfældige princip. Processen fra det hvide lærred til det endelig maleri er hver gang en opdagelsesrejse i en ny verden.

Helle Kjærulf ønsker ikke at udtrykke noget statisk i hendes malerier. Snarere en tilstand, en harmoni, en følelse, en balance eller en tanke, der opstår i processen. Hun arbejder med tid og rum og udtrykker mere følelser end virkelighed.

WEBSITE: hellekjaerulf.dk
INSTAGRAM: @hellekjaerulf