ELIN HOLST KARAN
STAND #40
Som menneske har Elin Holst Karan altid dyrket kunsten og musikken. De to ting spiller sammen i hendes liv. Hun har brug for musikken til at inspirere hende og derudover giver den hende en masse energi, når hun arbejder.
Som kunstner arbejder hun med kompositioner. Elin bruger i øjeblikket byen som motiv – ved at bruge farver, lige streger, buer, prikker og firkanter, skaber hun fiktive kompositioner af byer.
Elin har en bachelor i arkitektur, men har de sidste par år arbejdet med kunsten alene. Hun nyder at arbejde med kompositionen i billedet og bruger en del tid på at få sat elementerne sammen på den rigtige måde, så billedet er i balance.
WEBSITE: elinholstkaran.dk
INSTAGRAM: @elinholstkaran