DORTE AAGAARD
STAND #32

Siden 2010 har Dorte Aagaard målrettet sit udtryk og satset på en kunstnerisk karriere. Hun maler figurativt i akryl og olie, og tager udgangspunkt i hverdagens små hændelser. Hendes inspirationskilder findes i gamle fotobøger, aviser eller på nettet. Paletten består af dæmpede og douchede farver, der alle hjælper til at understrege en bestemt stemning.
Ofte er det et sort-hvidt foto der sætter Dorte Aagaard i gang, og efterhånden som maleriet skrider frem, opstår der en historie i billedet, som på sin vis bliver meget nutidig og relevant, skønt motivet, ofte stammer fra en svunden tid.

WEBSITE: dorteaagaard.dk
INSTAGRAM: dorte.h.aagaard